Ballesvej 3A-21C

Ballesparken er opført med ambitionen om at skabe et beboeligt åndehul med plads til enlige, par og familier i alle størrelser. Bebyggelsen består af 51 boliger, der sammen danner en støjreducerende kæde med et hyggeligt fællesareal i midten. Boligernes typer og størrelser varierer mellem et- og toplanshuse i forskellige størrelser. Enkelte træk er gældende for alle: De er gennemlyse med vinduer mod indgang og have, byder på store køkken/alrum, er opført i teglsten i lyse og mørke-grålige nuancer og har adgang til en stor afskærmet terrasse.

 

Boligerne kommer med fuld hvidevarepakke: Vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine. Hver bolig er indrettet med et stort køkken/alrum og opholdsstue i ét med plads til madlavning, lektier eller tegnefilm i stuen på samme tid. I etplansboligerne er der fra køkken/alrummet adgang til værelserne, mens der i toplansboligerne er adgang til en trappe, der fører til 1.salen hvor man finder værelser og et ekstra toilet.

Gulvene er af træ i hvid eg i køkken/alrum og værelser, mens badeværelset og entre er dækket af fliser i mørke nuancer.

Alle boliger i Ballesparken har adgang til en stor privat terrasse, afskærmet med hegn eller hæk. Derudover har alle etplansboliger placeret på 1. sal adgang til en privat altan. En stor del af toplansboligerne er placeret med udsigt til vandet.

 

Ambitionen om et beboeligt åndehul skinner også igennem Ballesparkens omgivelser: Boligerne er placeret i et naturbeskyttet nærområde, hvor man kan nyde synet af havet, dufte græsset, opdage den skønne natur og gå til institutioner, skoler og indkøb. Skal man længere væk, er der hverken langt til offentlig transport eller motorvejen. En kombination af naturskøn idyl og praktisk logistik, der gør beliggenheden ideel for den eller de, der sætter pris på ro og nærhed uden at være isoleret fra omverden.

 

 

Kontakt os om denne ejendom